Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag faglig viden og spar 10% i vores webshop.
Det giver ro i maven at se hunden ”vinke farvel” ved døren og være ok med, at du tager hjemmefra. Og at du er vidende om, at den lægger sig trygt til at sove, når den ikke længere kan høre dine skridt eller bilens motor.
At blive efterladt som lille hvalp er helt unormalt. Moderen vil aldrig efterlade en så ung hvalp for sig selv. Den er helt forsvarsløs og vil være fortabt, hvis der kommer fremmed indtrængen. Der vil altid være de andre kuldsøskende og flere unge eller voksne flokmedlemmer sammen med den, hvis dens mor har forladt flokkens tilhørssted.
Når vi går fra vores helt lille hvalp, kan det være meget angstprovokerende for den. Den ved nok ikke, præcis hvad den skal være utryg ved eller bange for, men den er genetisk programmeret til at registrere, at det kan være farligt at blive efterladt alene. Og det vil en del hvalpe gøre højlydt opmærksom på, når vi går fra dem.
Hvalpe af samarbejdende racer er generelt mere påvirkede af, at vi går fra dem, end hvalpe af selvstændige racer.
I vores webshop har vi et stort udvalg af alt du skal bruge til din hund
Besøg butik