Vinterfodring af heste

Hvordan skal hestene vinterfodres?

Dagene er blevet kortere, kulden har meldt sit indtog og græsset vokser ikke længere med den samme hastighed. Dette resulterer i en ændring i hestenes hverdag og fodersituation. Men hestens daglige behov for energi, protein, vitaminer og mineraler er uændret. Derfor skal græsset, som den har haft mulighed for at æde dagen lang, udskiftes med tilgængelige fodermidler. Overgangen til vinterfodring og dermed tørrede og/eller konserverede grovfodermidler skal på den anden side planlægges og gennemtænkes for ikke at skabe problemer.

Hvordan udnytter hestene fodermidlerne?

For at forstå dette må man kende lidt til hestens basale behov og dermed fysiologi og anatomi:

Hesten er udviklet over millioner af år som græsæder. Vilde heste på græs i det fri bruger næsten alle døgnets timer til at græsse. Deres fordøjelseskanal er gennem millioner af års udvikling formet til at nedbryde store mængder foder med et højt indhold af plantefibre. Dette behov skal også dækkes, selv om hesten sættes på stald. Hesten har stadig behov for store mængder plantefibre.

I vinterperioden anvendes tørret foder: Hø og halm eller konserveret foder: Wrap hø, ensilage, roepiller etc.

Hvordan er hestens anatomi og fysiologi?

Hestens fordøjelseskanal er karakteriseret ved, at den har en forholdsvis lille mavesæk, en lang tyndtarm og en stor og meget veludviklet blind- og stortarm. Det er i blind- og stortarm, at den mikrobielle nedbrydning af foderkomponenterne finder sted.

• En lille mavesæk bevirker, at hesten ikke kan æde store portioner ad gangen, men må æde mange portioner i løbet af dagen. Det er derfor vigtigt, at hesten har adgang til grovfoder hele døgnet, ligesom kraftfoder skal gives over så mange fodringer i løbet af dagen, som muligt. Optimalt bør der fodres mindst 4 gange dagligt i mindre portioner. Foderet forbliver kun kort tid i mavesækken, inden det passerer videre til tyndtarmen, som er ca. 20 m lang.
• Den 20 meter lange tyndtarm, transporterer foderet fra mavesækken til blind- og stortarm. Foderets passagetid gennem tyndtarmen er under 20 timer.
• Hestens blindtarm er meget stor, ca. 100 liter. I blindtarmen foregår nedbrydningen af foderet ved hjælp af tarmbakterier. Passagetiden af blindtarmen er ca. 40 timer under normale fodringsbetingelser.
• Herefter føres tarmindholdet over i stortarmen, hvor der fortsat foregår en mikrobiel nedbrydning. Derudover sker der en vandoptagelse, og når foderdelene er blevet udnyttet, føres det ned til endetarmen, hvor gødningen afsættes.
• En del af de foderkomponenter hesten tilføres, er den ikke i stand til at udnytte direkte. Men når der foregår en mikrobiel nedbrydning af tarmfloraens bakterier og svampe, omdannes foderet til mindre bestanddele, som hesten er i stand til at optage.
• Tarmbakterier fungerer optimalt i varmt, fugtigt, mørkt og luftfrit miljø.
• I hesten er det bageste afsnit - blindtarmen og stortarmen - det biogasanlæg på ca. 100 liter, hvor den mikrobielle omsætning af plantefibre finder sted. Stortarmen og blindtarmen indeholder milliarder af bakterier og gærceller.
• Hesten - eller rettere dens tarmbakterier - kan dermed udnytte omkring 50 % af plantefibrenes energi.
• De komplekse kulhydrater i græssets, høets, ensilagens eller halmens plantefibre nedbrydes til eddikesyre, propionsyre eller smørsyre, som optages gennem tarmvæggen, og derefter udnyttes af hesten under f.eks. arbejde.

Hvordan tilgodeser man hestens behov ved vinterfodring?

• Hvis ikke hestens behov for træstof tilgodeses gennem en varieret og tilpasset foderplan, opstår der let problemer i form af f.eks. kolik.

• Hesten bør sommer som vinter optage mindst 1% af legemsvægten i form af stråfoder (i kg tørvægt), for at dække træstofbehovet. Det betyder, at en 500 kg hest bør have mindst 6 kg hø eller ca. 7-8 kg wrap dagligt (afhængig af tørstofprocenten). Mindre mængder træstof vil medføre, at hesten får en manglende mæthedsfornemmelse samt øge risikoen for fordøjelsesforstyrrelser og sygdom. Det øger risikoen for, at hesten optager sand for at kompensere. Ved optagelse af sand kan der opstå sandkolik, da sandet lejres i bunden af stortarmen. Det medfører at tarmbevægelserne nedsættes eller går i stå med forstoppelse til følge.

• Overgangen fra græs til vinterfoder bør altid ske gradvist. Nye undersøgelser har vist, at det især er i perioden ved overgang til nyt stråfoder, at hesten har en øget risiko for kolik. Man anslår, at det tager mikroorganismerne i hestens tarmkanal mindst 3 uger at omstille sig til fordøjelse af nyt stråfoder.

• Fodring med for store mængder energirigt koncentreret foder, f.eks. kraftfoder øger ligeledes risikoen for kolik og fejlfordøjelse. Hestens mave er meget lille,og en voksen hest må derfor maksimalt få 2,5 kg korn eller fuldfoder pr. fodring. Mere kan mavesækken ikke rumme.
• Pludselig overfodring med energirigt foder som f.eks. korn, kan ligeledes bevirke at visse bakterier i hestens blind- og stortarm opformeres på bekostning af andre. Der kan i sådanne tilfælde dannes store mængder tarmgas, som kan resultere i kolik, diarre eller tarmslyng. Det er derfor meget vigtigt, at overgangen til vinterfodring foregår som en glidende tilvænning til kraftfoderet.
• Anvendes fuldfoderblandinger er det vigtigt at sikre sig at mindst 9-10 % af indholdet er træstof. Et lavere træstofindhold kan disponere for fordøjelsesforstyrrelser.
• For at hestens fordøjelse kan forløbe normalt, har den også behov for store mængder vand. Det er derfor sommer som vinter vigtigt, at hesten altid har tilgang til frisk rent vand ad libitum.

Hvorfor skal der laves foderplan?

For at sikre en korrekt sammensat foderplan, er det næsten altid nødvendigt med en grundig foderplanberegning. Der findes i dag flere computerprogrammer til beregning af foderplaner. Dette indebærer at flere alternative fodersammensætninger hurtigt kan sammenligning.

Behovet for en foderplanberegning kan ikke understreges nok. Har man ikke mod på det selv, er muligheden for at søge rådgivning hos din dyrlæge nærliggende.

I princippet findes der ikke dårlige fodermidler. Der findes derimod dårlige foderplaner.

Det vigtige er at se på hestens totale daglige indtag af fodermidler, når vinterfodringen skal planlægges. I den sammenhæng er det nødvendigt at kende næringsindholdet i sit stråfoder nøjagtigt. Dette kan relativ simpelt og billigt gøres ved en analyse på et laboratorium en gang årligt, når man har høstet og konserveret sit stråfoder, hvad enten det er hø, wrap eller noget andet. Når man kender indholdet i sit stråfoder, kan man relativt nemt supplere med enten en fuldfoderblanding, der indeholder alle vitaminer og mineraler, eller med f.eks. havre og en vitamin og mineralblanding.

Ved foderplanberegningen er det også vigtigt at kende hestens vægt med en rimelig nøjagtighed. Dette kan i praksis let gøres med et specielt målebånd. Hestens gjordmål er proportionalt med kropsvægten. Derfor kan målebåndet angive hest-
ens vægt ud fra gjordmålet. Der er selvfølgelig en lille usikkerhed ved dette mål, men det betyder ikke noget i praksis. I hvert fald ikke nok til at retfærdiggøre udgiften til en rigtig vægt.

Andre forhold som har betydning for hestens energitilførsel er hestens daglige arbejdstid og eventuelt drægtighed.

Gode råvarer skal være basis for foderplanen - også om vinteren

Stråfoderets beskaffenhed er vigtigt. I den forbindelse er det vigtigt at erindre, at der findes hø, der visuelt ser fint ud, men som overhovedet ikke indeholder fordøjeligt protein.

Ligeledes skal man erindre sig, at wrap-hø kan variere meget i energi- og proteinindhold, alt efter tidspunkt for slæt- og bjergningsforhold. F.eks. kan vandindholdet variere fra 35% til 70%. Det er meget svært at vurdere med det blotte øje og kræver en analyse.

Halm af en god kvalitet kan udmærket udgøre en del af stråfoderet. Byghalm er mest anvendeligt. Rug og hvedehalm er mindre anvendeligt, da det har et meget højt træstofindhold og et højt indhold af ufordøjeligt træstof. Det sinker dermed passagetiden og fordøjelsen i tarmkanalen og giver lettere forstoppelser.

Der findes på markedet adskillige former for flydende vitamin- og mineralblandinger. De kan være gode at have som supplement til sin foderplan, hvis beregningen viser, at ekstra tilskud er nødvendigt. Ved fodring med en god fuldfoderblanding er der dog taget højde for vitamin- og mineralindholdet. I sådanne tilfælde er de dyre flydende tilskud unødvendige, da de ved overskud passerer uoptaget gennem hestens tarmkanal.

Det er derfor langt vigtigere at tænke på at indkøbe godt stråfoder og en god fuldfoderblanding, end det er at tænke på de dyre flydende tilskud.

Vinterfodring og motion

Heste er ikke skabt til at stå stille. De har behov for motion hver dag. Motion fremmer fordøjelsen. Manglende motion øger risikoen for kolik, ligesom det skader en række andre funktioner som f.eks. hestens blodcirkulation. Hestene skal derfor rides eller lukkes på fold så meget som muligt uanset vejrliget. Det er vigtigt for ryttere at gøre sig klart, at regn og sne ikke er undskyldning for at lade hesten stå.
Hvordan skal vi forlange, at vores hest skal være atlet i den daglige ridetime, hvis den har stået stille i boksen i døgnets andre 23 timer?

Det enkleste er ofte det bedste

• Det hele behøver ikke være så svært: Man skal altid forsøge at lave foderplanen så enkel som muligt således, at man får fulgt den hver eneste dag. Selv små ændringer vil bevirke en ændring i mikrofloraen i tarmen, og dermed kan det give anledning til problemer. Derfor er en gylden regel, at der skal indgå så få foderbestanddele som muligt i foderplanen.
• Et godt stråfoder, et fuldfoder og evt. en mineralblanding til at afstemme med er som regel det eneste, man behøver for at sikre en god vinterfodring.
• Har man en gang regnet en god foderplan ud, behøver man ikke have dårlig samvittighed resten af vinteren. Det kræver dog, at man huske at følge den.
• Når foderplanen er beregnet, skal man lave et mål, som indeholder det præcise antal gram, som hesten skal tilført dagligt. Dette kan f.eks. gøres ved at skære toppen af en lille spand, således at et strøget mål svarer til den mængde, hesten skal have ved hver fodring.
• Ved oplysning af data til foderplanberegning er det vigtigt at være realistisk, når antallet af daglige arbejdstimer skal opgives. Endvidere er det vigtigt med hestens vægt. Har du ikke et vægtmålebånd, kan du anvende følgende formel. Mål hesten rundt om brystkassen på det sted, hvor gjorden normalt spændes. Dette kaldes undertiden for gjordmålet.
  Hestens vægt i kg=(6,25 x gjordmålet) - 625.

Du skal kontakte din dyrlæge, hvis...

• Du skal have lagt en foderplan for din hest.
• Du er i tvivl om hvordan du skal fodre din hest.
• Din hest, trods foderplan, taber sig.
• Du skal have lavet en analyse på dit grovfoder således, at du får den korrekte beregning i din foderplan.
• Din hest holder op med at æde.
• Din hest får kolikuro, lægger sig og rejser sig eller sparker mod bugen.
• Din hest får diarre ved overgang til vinterfoder.